Multi table turnerings strategi del 2

Nyt ”mindset”

For at forbedre ens chancer for at komme dybt i en turnering og gerne ende med at ramme finalebordet, så er man simpelthen nødt til at ændre sit ”mindset” og se turnerings poker på en helt ny måde. Man er nødt til at tage turnerings poker for hvad den er. Det vil sige forstå at Turneringspoker er bygget op om en blindstruktur der ganske enkelt tvinger én til at ændre sin strategi og tilgang til turneringen nærmeste time for time.

Minimal risiko er nøglen

I starten af en turnering (early)skal man spille med minimal risiko. Det vil sige at man spiller tight og venter på de rigtige situationer, med de rigtige start hænder. Det vil sige at hænder som [a:h;k:k] [a:h;q:k] bestemt er spilbare hænder og for den sags skyld også store par som [10:h;10:k] og opefter.

Alt andet skal stort set foldes preflop (med mindre man har en god position, og hvor meget pre action der har været). Kort sagt så skal man undgå alt for mange smarte træk, såsom at prøve at stjæle for mange blinds og ikke tage alt for store chancer generelt. Der er ganske enkelt ikke værdi nok i det på dette tidspunkt i turneringen.

Et godt råd fra en klog mand

En klog mand har en gang udtalt at man ikke kan vinde en turnering i de første timer af en turnering, man kan kun tabe den. Bedre kan det faktisk ikke siges. Om det er derfor store stjerner som Phil Helmuth og Gus Hansen ofte indfinder sig timer for sent til større turneringer skal jeg lade være usagt men hvis strukturen er god nok så betyder det ikke det store at blinde lidt væk på de første leves mod at være mere frisk og udhvilet senere hen.