Made in China: Snød i poker med high-tech kontaktlinser

Generelt er der meget lidt svindel i poker nu om dage, men hvor der handles med penge, vil der altid være elementer, som forsøger at snyde sig til let profit. Således også i pokerverdenen, hvor endnu en historie om fire fikse kinesere forleden spredte sig som ringe i vandet.

Fire kinesere blev nemlig forleden anholdt, og er nu anklaget for at have snydt en modstander i et spil poker for 70.000 yen (hvilket svarer til 69.615 kr. i dagens valutakurs).

 

Brugte særlige kontaktlinser til mærkede kort

Angiveligt skulle de fire mænd havde mærket spillekortene i pokerspillet, og derefter brugt specielle kontaktlinser, der kunne vise de – for andre spillere – usynlige mærker på kortene.

Iflg. anklageskriftet fandt spillet sted d. 23. september, hvor offeret Feng blev drukket standervissen af de fire kumpaner, tilsyneladende med det mål for øje, at lokke ham ind i et highstakes cash game.

Kun én af de fire snydepelse bar tilsyneladende de specielle kontaktlinser, som gjorde det muligt at se, hvilke kort der var i spil. Han signalerede derefter til sine allierede i svindelnummeret, så de vidste, hvornår de skulle og kunne udspille og plukke Feng.

Læs også: Bliv bedre til Poker

 

Gik til politiet og blev anholdt

Feng fandt tilsyneladende selv ud af, at han var blevet svindlet og gik derfor til politiet for at melde de fire poker-hustlere. Men i Kina har man en stram lovgivning, når det kommer til gambling generelt, og det betød at Feng også blev anholdt for overhovedet at have gamblet i første omgang.

I Danmark kan man måske sammenligne det med, at gå til politiet for at melde sit hash stjålet.

Hvorvidt de fire mænd som snød Feng med de (lidt for) smarte kontaktlinser ender i fængsel, melder historien indtil videre intet om.

Moralen af denne historie er, at man altid skal være på vagt ved pokerbordene. Sørg for regelmæssig at skifte kortspillet, hvis du spiller live poker, for disse svindelsager har det med at dukke op fra tid til anden, og det er nok desværre langt fra hver gang at forbryderne bliver opdaget og anmeldt.